skabelsen

K10

 

Kapitel 10

 

Når jeg læser i de kulørte aviser om forbrydere, der bliver fanget pga. små dumheder, plejer jeg at vide bedre. Det viser sig, at den måde man ved bedre på, er som den måde, man ved bedre end landstræneren, når man ser landskamp på tv. For det første har jeg smidt riflen ind i bilen. Én ting er, at jeg ikke har tørret den af for fingeraftryk, men at jeg har taget den med og ladet den ligge, så enhver idiot, der kigger ind i bilen, kan se den, er direkte dumt. Derudover kører jeg alt for stærkt. Det er den største grund til, at forbrydere bliver fanget, har jeg læst et sted. At de laver trafikforseelser og på den måde kommer i kontakt med ordensmagten. De problemer er jeg ude over, for jeg er på vej ind på en politistation for at spørge om vej til Mårten Jonsons hus. Efter at være kørt rundt i villakvartererne i Reykjavik i en time, havde jeg fået nok. Reykjavik har alle farver i facader, undtagen limegrøn. Ude i bilen ligger Mårten foroverbøjet i et lukket v. Det er ikke komfortabelt, hvilket også er grunden til, jeg har givet op på at ruske liv i ham. Først var jeg gået i panik og var løbet ned af grusstien. Det fortrød jeg dog hurtigt. Jeg kunne ikke lade ham ligge der. Desuden var det pissekoldt, så jeg ville ikke nå langt til fods. Så smed jeg mand og bøsse i bilen og kørte fra åstedet med fuld skrue. Nu vil nogen måske mene, at jeg er godt dum, hvis jeg går til politiet, efter at min ven lige har skudt en kendt islandsk forfatter. Omstændighederne er indrømmet ikke for gode, men, hvis der er noget mit liv i gråzonen viser, så er det, at man skal gøre det folk mindst forventer. Tag f.eks. da man var ung og man lavede dørfis. Man ringede på hos folk og stak af. Det var i hvert fald sådan mine venner gjorde. Jeg derimod – jeg løb 10 meter i den modsatte retning og kom så spankulerende, som om jeg intet havde med sagen at gøre. Ofte spurgte ofrene mig sågar, om jeg havde set nogen løbe væk. Så pegede jeg gerne i deres retning og sagde at de løb den vej, men at jeg måske havde genkendt en af dem. Engang fik jeg endda et stykke kage for min ærlighed. Man skal aldrig gøre noget folk forventer. Utilregnelighed er den eneste måde, vi kan sikre os, at vi ikke bliver udnyttet af nogen, der har regnet os ud. I parforhold er der også altid en, der har regnet den anden ud. Et magtforhold. Ingen kan regne mig ud.

 

Politiet i Island er hjælpsomme og gode mennesker at tale med. Slet ikke så up-tight som de danske. Måske er det fordi de ikke har noget militær i Island. Når man er den højeste autoritet, der må bære våben, så behøver man ikke hele tiden at måle tissemænd. De har printet et kort ud til mig på Google, og jeg finder huset i løbet af nogle minutter. Jeg holder foran det lille hus. Der er mørkt derinde. Jeg hader at skulle tage beslutninger. Tingene skal bare køre. Livet skal være en bølge. Nok kan man ramme bolværket, men så flyder man tilbage og bruser en anden vej. Jeg ryster Mårten en sidste gang. Ingen kontakt overhovedet. Jeg tager riflen og lister mig op til huset. Åbner redskabsskuret og gemmer riflen i kummefryseren. Miljøsvin, tænker jeg. At have kummefrysere på Island, er som at have radiatorer i Mexico. Der ligger nogle havestolspuder. Dem spreder jeg ud over fliserne foran døren. Så slæber jeg min rygsæk ud i bilens bagagerum. Mårten er ikke nogen stor fyr. Han er lille og slank. Det er derfor han er sammen med sådan en stor ko. Små fyrer elsker at blive domineret af store kvinder. Jeg har ham over ryggen. Lægger ham på puderne og folder hans arme som man folder en skjorte i herremagasiner. Så går jeg tilbage til bilen, sætter den i frigear og starter motoren. Jeg går tilbage til huset. Ringer på og løber ind i bilen. Jeg er en stor fed tøsedreng. Men jeg har besluttet, det er bedre at være en tøsedreng end en kastralsanger. Jeg er bare lidt i tvivl om, hvor seriøs kvinden er. Man kan heller ikke lade være med at tænke på, at mennesker, der frivilligt har valgt at bosætte sig på en vulkan langt, langt borte fra civilisationen, må have karakterafvigende gener. Døren åbner og Elin står i lange uldunderbukser og en sweater. Hun ligner en bjørn parret med en zebra, hvor en gribs hoved er skruet ned i brystet. Hun ser ikke farlig ud. Hun ser angst ud, som hun finder Mårten på måtten. Hun er en lille kanin i en ulvs krop, tænker jeg. Jeg gasser op og får uforvarende lavet hjulspind. Jeg kikker ængstelig over mod døren. Og jeg får et glimt af en vampyr, der lige er blevet snydt for blod af et ligegyldigt dødeligt undervæsen – et menneske, en dansker.

 

Betjentene var så flinke også at printe et kort til hotellet ud. Jeg sagde, at jeg ville flytte derind, hvis jeg ikke kunne finde min vens hus. Det er der, jeg kører hen. Det er et fint hotel. Stort. Røde trælameller pryder forsiden. De overlapper hinanden, hvilket giver huset et præg af skruefatning op mod himlen. Klokken er blevet to, men der er stadig lys i receptionen. Jeg begynder så småt at få sommerfugle i maven. Forestiller mig det er Freyja, der sidder derinde. Det er det dog ikke. Tilbagelænet i en stol med foran en flimrende computerskærm sidder en firskåret mand. Han har skjorte og slips og et lille navneskilt. Døren er låst. Jeg hiver et par gange i den. Den larmer, men manden kigger ikke op. Så ringer jeg på en lille klokke. Det hjælper. Han kigger op og smiler. Laver langsomme bevægelser som var jeg en evnesvag, mimer en mand, der kører et kreditkort i vertikalt. Han mimer også med munden, sikkert på Islandsk: – I don´t live here, siger jeg. I´m looking for someone who works here. Han laver kreditkort bevægelsen igen. Jeg vinker ham over. Modvilligt rejser han sig og går mod døren, han bliver hevet bagover at to ledninger der hænger i ørerne på ham. Han piller dem rasende ud, kigger så på mig, som om jeg kunne have uundgået at se det. Jeg undlader at grine. Han snakker med sig selv. Så åbner han endelig døren: – sorry if you don’t have a card I cant let you in, we can´t take anyone until tommorrow at twelwe. – no, no. I´m not here for at room, I’m looking for a girl, her name is Freyja. – Don´t know her. Does she work here. I think so. I dont know her. Skærmen blev hevet en smule skævt da han prøvede at trække bordet med sig med ørerne. Han sidder og ser musikvideoer på youtube. Jeg har set den før, den han ser. En af Madonnas. – Help me out man, can you think? Det kunne godt misforståes som en provokation, men han fanger den i så fald ikke. – She definitely doesn’t work in the reception, but I don’t know all the cleaners and dishwashers. – I really need to find her. – Yes I heard you, holmes, but you’re not going to find her at this hour. Det er temmelig frustrerende at stå foran et arisk pragteksemplar af en bleg hvidhåret nordbo, der ser hvid mands pop, som så prøver at lyde som en neger, når han taler engelsk. Havde jeg haft Keith til at bakke mig op, kunne det godt have været nok idioti til en røvfuld. – Jeg sætter en fod i døren. – dude, I really need to find her. – Han klemmer til: – Try in the morning when the dayshift is here, i only sit here at night, later nigger, slutter han og trækker døren i. Island er hårdt ramt af manglen på indvandrere, tænker jeg, hvis store kernesunde landmændstyper begynder og gå rendt og tale som ghettorappere. Ingen hvid mand bør kunne slippe af sted med at gå og sige nigger uden en røvfuld. Amerika burde eksportere nogle sorte fanger herover Autralien-style og lige få sat gang i den etniske gryde. Jeg laver peacetegnet på brystet et overdrevet antal gange mens jeg har øjenkontakt med ham bag ruden. Han vender tilbage til skærmen.

 

Jeg beslutter at lægge mig på bagsædet af bilen. Tæpperne er gode uldtæpper, men behageligt er det ikke. Den islandske kulde har små nåle, der stikker igennem selv de bedste masker. Det luner dog lidt at tænke på, at jeg i morgen finder Freyja, så vi kan komme til bunds i hele den her historie. Og med lidt held er hun pinlig over, at jeg har måttet så meget igennem indtil nu. Blowjob-pinlig!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: