skabelsen

K3

pb101352

 

Kapitel 3

– Skål for helvede.

Det er Keith, der fører slagets gang.

Som altid.

 

Han har købt en flaske Ferna og har lige hældt op. De bunder, og jeg iler mod bordet. Spilder en ordentlig sjat på gulvet. Man burde altid være tre, når man er i byen. Normale menneskehænder kan kun bære tre fadøl. Jeg sætter de fire øl og tømmer mit snapseglas i ét drag. Føj, hvor det smager. Hvorfor drikker alle det lort, når ingen kan lide det? Er det menneskets natur at søge det, der ikke er godt for det? Både Fernet Branca og Arnbitter ryger ned weekend efter weekend. Er det mon en videreførelse af dengang i barndommen, hvor man gav en sur sok videre og sagde, prøv lige at lugte? Og ostefingre, hvor ofte har man ikke duftet til egne eller andres ostefingre?

 

Claus har brækket den over.

Keith er straks over ham: – Er du mand eller mus, Claus? Det her stads har kureret folk for kolera, så skulle det vel også være godt for dig? Claus holder en lille æske op, der rasler. Det er hans medicinske minibar. Aldrig til at vide, hvad der er i den i dag, men han gider ikke drikke stærk alkohol. – Det fucker mit shit op, har han forklaret os en million gange. Vi har accepteret, at han ikke har tænkt sig at stoppe. Vi andre nøjes med nytårsaften og runde fødselsdage – og så tjald, hvis nogen byder. Jesper bryder ind, for at Keith ikke skal begynde på sin moralske neanter-tale. – Nå Mikkel, hvad fejrer vi?

 

Endelig er der nogen, der spørger. Jeg har gemt på nyheden siden i morges: – Jeg har fået en plads på Buzz on the beach!

– Boss on the beach! Er det en ny deodorantreklame? Spørger Keith straks.

Claus griber bolden: – Buzzzzz, han flapper med armene bag ryggen: – biavlernes årskongres!

– Fuck jer, skumler jeg og tager en tår af min øl.

– Nååh, bliver Pikkel ked af det, fordi vi ikke klapper af ham, siger Keith og laver trutmund.

Claus klapper mig på hovedet og siger: – Så så.

 

Endelig sker der noget fedt i ens liv, og så gør ens venner grin med en. Fucking Claus, den pikspiller, han brokker sig konstant, og vi andre gider snart ikke mødes med ham mere. Kun når han er på noget ellers er han ikke til at holde ud. Vores kønne dreng. Han ligner en landsholdsspiller, kunne være Niklas Jensens lillebror. En regulær kussemagnet. Ingen piger kan modstå hans store, brune øjne og perfekte hår. Og så de negerlæber. Store fyldige læber. Hvis jeg ikke var mig, ville jeg være Claus. Altså udseendemæssigt, ikke mentalt. Han er så køn, at politiet engang lod ham gå, efter at vi havde stjålet chokolade hos en bager. Claus fejede armen hen over Bounty, Mars, Snickers og Milky Way, lige ned i min pose med vådt badetøj. Så stak vi af, men en eller anden håndværkerspade på parkeringspladsen griber fat i Claus og holder ham, til politiet kommer. Jeg stak af. Det har han vist aldrig rigtig tilgivet mig. Hvad fanden skulle jeg have gjort. Min mor havde slået mig ihjel, hvis jeg var kommet hjem med blink. En af mine yngre fætre kaldte for noget tid siden min mor for en MIRF. Jeg spurgte med væmmelse, om han mente en MILF. Man glemmer, at de, der er yngre end en selv, har bedre styr på net-lingo. Han mente MIRF: Mom I´d run from!

 

De sidste par år har vi mest set Claus, fordi han kunne skaffe stoffer. Ikke, at vi tager så mange af dem længere. Han har noget depression eller sådan noget. Han skumler i hvert fald det meste af tiden. Det startede, da han fik noget gigt i foden af at stå på stiger i sit arbejde. Det er ikke godt for en dekoratør at være allergisk over for stiger. Han arbejder kun på halvtid nu og kun i værkstedet. Der er han til gengæld dygtig. En praktiker, der kan få hvad som helst til at ligne en million med lidt maling og lidt skruer. Ikke lige som mig. Jeg skal både bruge Photoshopeffects og filters for at få noget til at se fedt ud. Jeg er bedst til at lede de andres arbejde. Hvis Kunstrådet vidste noget om håndværk, så smed de Claus på en livslang ydelse af spraydåser med guldmaling og amf!

 

Jesper tager fat om min skulder: -slap af, vi vil gerne høre det.

Den dreng er så flink, at han får nonner til at ligne Peter Lundin. Jeg kan ikke huske at han nogensinde har hidset sig op. Enten er han overbærenheden selv, eller også er han en tønde, der venter på at eksplodere. Det røde hår er en slags flammer, der godt kunne pege i den retning. Jeg er egentlig ikke sikker på, hvor meget fisse han fik dengang. Jeg har aldrig hørt om nogen med langt, rødt hår med dametække. Omvendt synes jeg altid, vi var omgivet og ombejlet. Han har måske det der Kate Moss-agtige, transparent hud og albinoøjenvipper. Hvornår får man en test, der kan bestemme folks hårfarve før deres køn. Rød plus dreng – vi siger pas og går hjem og knalder til noget lyserødt, ville det lyde på fødestuerne.

 

Han holder de andre hen, viser, at han vil høre hvad jeg har at sige. Han er en forpulet god lytter, hvor mange kender sådan en i vore dage? Der er ikke nogen, der gider være venner med en, der er perfekt. Han giver én evig dårlig samvittighed. Omvendt, så er han der sgu bare altid. Han er loyal. Han er ikke så festlig, som han plejede at være. Kommer kun med engang imellem, når vi tager vores dødstur. Ser vist en pige semi-fast nu. Ærgerligt. Han var den cooleste af os i gymnasiet. Skatede sig gennem folkeskolen og endte med at kunne lave en Ollie over en cykel. Det imponerede han med ved enhver festlig lejlighed. Han var også en habil figurtegner, da vi malede graffiti i folkeren. Det var vores fordeling i vores graffitibande; han malede karaktererne, og jeg lavede bogstaverne. Vi taggede det meste af broerne til med vores gruppenavn, Warps. Jeg tror, vi brugte flere tuscher end Jens Olesen i de år.  Det holdt op i 2g. Vi blev pludselig seriøse. Begyndte at gå i pænt tøj, og så lod vi vores hår gro. Grunge-bølgen var lige død med Cobain, og så tog vi over. Det var Keiths idé. Han mente, at slackerhovedernes problem var, at de var usoignerede og havde huller i bukserne, men at når de alligevel fik fisse til festerne, var det, fordi de havde langt hår. Keith´en har arvet et entreprenørgen eller to fra sin far.

 

– Yeah, come on Mukkel, only pulling your fucking leg! Keith slår mig på skulderen. Keith er amerikaner. Jeg ved sgu ikke, hvorfor han fik så meget indflydelse. Han var bare professionel i alt, hvad han lavede. Han skrev en hel del af mine afleveringer i engelsk. I et par af mine andre fag skaffede han mig også opgaver, hvorfra ved jeg ikke. Han har de tydeligste kindben, jeg kan komme i tanke om. Hans ører er lidt spidse. Han kunne godt spille den flotte nazistofficer i en krigsfilm. Han ser ikke ond ud. Lige som Morten Messerschmidt heller ikke gør det.

 

Jeg ømmer mig på skulderen. Selv når Keith bare joker, slår han hårdt. Han har en personlighedsforstyrrelse. Vil altid slås og er uhyggelig god til det. Han er typen, det er bedre at være på hold med end mod. Tøjet er en slags afledningsmanøvre. Sandfarvede militærbukser – Cargo-pants kalder han dem. Hver dag en ny skjorte med farvede tern, altid nystrøget. Det anonyme look giver ham som regel det første stød gratis, og da han som regel ikke skal bruge flere end to, er det et farlig dumt forspring at give ham. Hans far er direktør for et logistikfirma. Transatlantiske containere. Han sørgede engang for, at Jesper kunne give sine forældre et komplet havemøbelsæt fra Borneo i sølvbryllupsgave. Det kom med container direkte fra fabrikanten. De møbler vil holde længere, end døden dem skiller, Amen.

 

Det fedeste ved Keith er, at han fik bil som 18-årig. Vi fejrede det ved at køre på bordel i Sverige. Jeg ved ikke, hvem der havde bildt ham det ind, men han sagde, at alle vidste, at hvis man vil have god Thai, så skal man over broen. Det var ikke specielt godt. Jeg hader Keith, fordi jeg skylder ham alt. Vi fik så meget fisse i de år pga. hans geniale plan, og så reddede han engang mit liv. Jeg blev omringet af nogle fuckhoveder i sort på Sankt Hans torv. Så kom Keith og gik KEITH – At gå KEITH er lige som, når Bud Spencer bliver overmandet på film, men i stedet for at flyve til alle sider, lægger folk sig ned. Så sætter han sig på dem og slår, til de ligger helt stille. Jeg tænker med jævne mellemrum på, hvorfor jeg er venner med en psykopat. Forklaringen er simpel: Jeg har ikke lyst til at forklarer ham, at vi ikke er venner mere. Hans problem er, at han blev født for velhavende. Havde han været middelklasse, havde Danmark haft en verdensmester i K2. Jeg har aldrig set ham ømme sig. Det er, som om han holder af smerten.

 

– Jeg er blevet valgt til at repræsentere højskolen på en boot camp for grafikere i Lund i weekenden. Jeg drejer mit ølkrus og kigger ned i bordpladen: – Udvalgt mellem 200 studerende.

– Hold da kæft, siger Keith, det er sgu godt gået. Selv om man ofte synes, Keith er for meget, så er han cool, når man har succes. Jeg tror ,det er det amerikanske i ham, der ikke kan vaskes af.

Claus mumler: – Var der to, der søgte, og den anden blev syg?

– Fuck nu dig, der var 30, der søgte, men de valgte mig.

– Så de valgte dig i morges til et kursus, der starter i morgen?

Jeg lader være med at kigge på Claus. Man kan ikke skære sure miner, når man kigger på det sukkersøde babyansigt, så man må ignorere ham. Det er også ret effektivt. Han hader, når man ikke gider hører på hans brok.

– Det er FI, der arrangerer det, det er for nice.

Jesper smager på ordet: -FI?

– Det er Sveriges fedeste designfirma, de har kontor i New York. Jeg kigger på Keith: – Kunne være fedt at se lidt til dit moderland.

Claus har ikke givet op endnu: – Betyder FI ikke fisse i den der nye Natasha sang?

Jeg irettesætter ham uden at kigge på ham.

– Det står for Fantasy Interactive, siger jeg og kan høre det lige med det samme, men for sent.

Keith begynder at grine: – Det lyder så meget som en pornoproducent!

Vi griner alle sammen. Det renser luften lidt, så jeg kører selv med: -Så ser man lige deres webdesigner, forklarer svigermor, hvad han laver og i hvilket firma; Jeg laver webdesign for Fantasy Interactive!

Keith hælder straks op.

– Skål for Mikkel, der skal til at arbejde i den hurtigst voksende industri siden Internettets opfindelse.

Vi skåler og bunder. Claus lader sin stå.

 

– I skal prøve at gå ind på F-I.com, det er dem, der laver alt for Wii, forklarer jeg, efter jeg er kommet mig over mine Fernet-rystelser.

Jesper, der ellers ikke er typen, forsøger at blive en del af hånestemningen: -FI laver Wii? Hvad er det, der er galt med det firma? Det lyder som en mor, der prøver at sige, at den lille skider uden at komme til at sige lort.

Alle griner igen.

Jeg griner med dem, for at virke uberørt. Når en gruppe fyre først er kommet i den her stemning, er der ingen udvej. Der findes en labyrint i den danske omgangstone mellem mænd. Hvis dens dør bliver åben, så glider samtalen ned i den, til der ikke er nogen vej tilbage, og så må man bare spille med til den bitre ende. Jeg har lært det, men hader det. Nogle gange kunne det være rart, hvis man kunne være lidt som kællinger, når man hænger ud. Snakke rigtigt om tingene. Det kan man kun med Jesper, hvis man er på tomandshånd.

– De er udråbt af magasinet Monocle som et firma, man skal holde øje med, siger jeg, som læste jeg det op.

– Monocle, det lyder som et bøssemagasin. Det er Claus, der ikke ved hvornår man skal stoppe.

Det gør Keith. – Hold nu kæft Claus, hvorfor skal du altid hive homo-joken frem. Keith tager Clauses Ferna: – Det er så uoriginalt, mand, han gentager Claus med vrængende stemme: – det lyder som et bøssemagasin. Han tømmer det lille glas uden en mine: – For en mand, der det meste af sin ungdom gik og sagde, jeg knepper dig til alle fremmede fyre på sin vej, der er du sgu et koldt homofobisk røvhul, ved du det?

Der bliver stille ved bordet.

Keith forsvarer altid bøsser. Jeg tror, det er hans måde at bevise over for sine omgivelser, at han ikke er amerikaner længere. At han er assimileret. Europæer i ånden. Eller også er han selv bøsse. Det skulle egentlig ikke undre mig. Han har pikken til det, et ordentligt kanonslag, som han kalder den. Det er det eneste, han er stolt af, når det kommer til hans gener. Jeg tror, vi ligner hinanden på det punkt. Vi er ikke tilfredse med vores familiebånd. To fugleunger, der ikke faldt helt ud af reden, men hang fast i kraven i en kvist og nu har udsyn både til den kolde jord og de andre unger, der fik deres daglige dosis regnormekærlighed.

 

Jeg bryder tavsheden: – Det bliver så fucking fedt, mand, hvis jeg får job i New York. Så kommer I på besøg, og så fester vi til de lokale tror, Godzilla er gået i land. Keith gør det, han er bedst til. Er generøs og hælder op igen.

– Skål på egoer på størrelse med Godzilla, skråler han. Claus bunder, før vi andre har fået hældt op:

– Skål for Mikkel, du er for sej, til lykke. Han putter den lille dåse i lommen: – Og nu, nu skal jeg hjem og sove, jeg har nogle montre, der skal fyldes op med skrammel i morgen tidlig.

– Jesper tage sine handsker under bordet: -Jeg må også hellere.

Jeg vender mig mod Keith: – Hvad med dig Keith, hvad skal du lave i morgen?

– Jeg plejer at melde mig syg om fredagen, fordi vi går amok hver torsdag. Hell if I started coming in. Alle griner.

 

Jesper henvender sig til mig: – Hvor når skal du af sted i morgen så?

– Ved 11-tiden, tror jeg.

– Der er noget cool ved svenskere, siger han og vikler sit halstørklæde om halsen: – De er så uvirkeligt klædt på, men det bliver altid stilet alligevel. Der hviler en forbandelse over svensken, fortsætter han og skærer en grimasse som en sandsigerske: – Uanset hvor grimt, plat eller rodet, de prøver at klæde sig, så bliver det den nye trend i Europa.

– Du er for mærkelig nogle gange Jesper, jeg henvender mig til alle i et sidste forsøg på at lade sejrsøjeblikket vare ved: – Jeg giver en mere, hvis der er andre, der bliver. For helvede, mand, for en måned siden rendte jeg forvirret rundt efter fede kællinger på SU. I morgen starter mit nye liv. Carpe Diem! Jeg stikker glasset i vejret, mens jeg siger det. Claus mumler: – Diem Perdidi, så sjosker han mod udgangen. Keith råber efter ham: – Hvad betyder det?

Claus vender sig iført sin kunstigste mismodsmine.

Jeg ved, han lever for øjeblikke som dette. Øjeblikke, hvor han kan få lov at glimre med sin pessimisme: – Endnu en dag spildt, sukker han.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: