skabelsen

K8

 

Kapitel 8

 

 

Jeg blev mindet om, hvad problemet med Mårten var. Han kan ikke drikke. Vi havde kun drukket den første øl, og han var allerede begyndt at få munddiarré. Vores jagt på pigen endte, før den overhovedet var startet. Mårten havde peget på nogle tøser på caféen og fortalt, at de gik på universitetet og var i starten af tyverne, så de burde kende min pige. Så havde jeg afsløret, at jeg kun kendte hendes fornavn. Det syntes Mårten var så morsomt, at han købte os en irsk kaffe, der kostede en bondegård. Alt koster en bondegård I Reykjavik.

 

Til hans polterabend var vi splittet op i to grupper. Sverige og Danmark. En slags landskamp i polterabend. Mårtens gamle venner fra Uppsala var kommet til København, for at være med til hans polterabend. Men det var hans storebror, Claus, og mig, der havde arrangeret dagen. Hans bror er udstationeret i Irak, så i store træk var det os, der arrangerede, og ham der betalte. Han havde indspillet en video, som vi viste til Mårten om morgenen. Rørende materiale. Han elskede sin bror, ønskede ham alt godt i fangenskab, og nu skulle vi i øvrigt bare give den gas på hans regning. Fin fyr. Vi havde linet op fra morgenstunden af med bajere og Bloody Mary. Der er ikke noget som at starte dagen med lidt juice. Vi startede blødt med at spille Guitar Hero. Mårten havde på forhånd sagt, at han ikke ville have en luder, og det overholdt vi. Det blev hurtigt Sverige mod Danmark. Vi fandt den hårde rock som Metallica, mens de valgte puddelrock som Def Leppard. Mårten var med på svenskernes hold, og det gik hurtigt ned af bakke. Efter den tredje øl skøjtede han rundt i stuen og rev guitarstikket ud for at glide på knæene hen af plankegulvet for at vise os en solo. Svenskerne mente, at vi skulle holde lidt igen med at hælde sprut på Mårten, men vi slog det naturligvis hen med, at de var dårlige tabere, og bad dem tage en kiks og tørre deres øjne. Landskampe kan jo ikke gøres op i fair eller unfair hold.

 

– Hvor kender du egentlig tøserne fra, spurgte jeg. Mårten har haft tre kærester. En fra folkeskolen som han var sammen med i 7 år. Det var den lange og drabelige healingsproces, efter hun forlod ham, der førte ham til Danmark. Og så var han en formidabel teknisk tegner. Han kunne tegne alt indefra og ud. Han har sit eget firma, hvor han rådgiver i blueprints til produktionstegninger. Da vi andre tegnede Manga, tegnede han syrede serier med trådnet-universer i AutoCAD. Han forsøgte sig med et par scoringstogter i vores studietid, men han blev altid for fuld og snakkede bare sort til pigerne. Han fik engang et medlidenhedsknald, og dagen efter kaldte han hende sin kæreste, hvilket naturligvis førte til et hurtigt brud. Så fandt han Elin – Georg Olsen, når han har fået taget så meget hormon, at han udvikler kvindelige træk. Læg dertil at hun har kvieøjne. De der øjne, der stikker lidt ud af hovedet. Vi besøgte aldrig Mårten, Mårten besøgte os. Vi turde ikke. For ud over at være grim, var hun også sur. Og så kan hun gennemskue alt, med de der udstående øjne. Så Mårten krøb til bekendelse for alt, hvad han foretog sig med os som en katolik skrifter. Og det på trods af at han aldrig gjorde noget, man ikke må. Faktisk var han ikke engang inde i en gråzone, men hans troskab har erstattet hans manglende selvtillid på kødmarkedet. Stakkels Tøffel-Mårten.

– Jeg har undervist på universitetet som gæstelærer et par gange. Ikke noget jeg fik så meget for, men det var gode lærerpenge. – Og god fisse formoder jeg. Han bliver goofy. Hvad er det med mennesker, der kan blive goofy af at sige pik eller kusse? Pik og kusse er ord, der bør kunne siges lige så trivielt som banan eller slikmutter, uden at der skal tænkes nogen sammenhæng mellem betydningerne. Jeg piller etiketten af min ølflaske. Jeg gemmer altid et ølmærke fra hvert land jeg har været i. Ved ikke hvorfor. Omvendt ville det være åndssvagt at have postkort af sights man ikke så.

 – får du noget på den dumme heroppe, man må jo kneppe som kakerlakker for at holde varmen? Mårten fanger lidt skum fra sin irske kaffe og sipper til skeen. Han kigger over på pigerne. – Jeg kender faktisk hende med det sorte hår lidt. Hun var i min workshop to gange, mener jeg. – Ok siger jeg, så snakker vi med dem, hvor mange penge har du med?

 

Mårten ville ikke have en luder til sin Polterabend, det inkluderede en stripper, som han også for luder. Hans verden er ret enkel, når det kommer til kvindelige relationer. Vi havde derfor booket os ind til en times thai Chi med kvindelige instruktør. Mårten havde fået en appelsinvand i rickshawen derhen, det gav ham lidt styring tilbage. Vi andre derimod havde tømt en flaske sorte svin. Svenskere kan ikke sige nej til sorte svin. Lige som brasilianere ikke kan sige nej til en stor røv, der bevæger sig som gelé. Vi havde ikke fortalt firmaet, at vi var en polterabend. Bare at vi var nogle amatør Thai Chi-udøvere fra en fællesnordisk klub, der gerne ville have forbedret vores teknik. Og at vi mente, at en kvinde ville kunne give os mere ynde i vores bevægelser. Hun har været i midten af 30´erne. Blond og flad som et strygebræt. Vi stod i formation. Alene forrest Mårten. Anden række Claus, mig, Ruben fra tegneserieproduktionen og så Keith, som Mårten kun havde mødt et par gange i byen. Men vi ville gerne se ud af lidt. For Mårtens skyld. Sidste række bestod af fire gange Mons. Et slankt brødrepar og en tyk fyr, der vidste lidt for meget om computerspil. De kendte Mårten fra folkeskolen. Den sidste var en Dolph Lundgren-type som vist var en Mårten havde svømmet med i klub i Uppsala. Instruktøren kæmpede en brav kamp. Med rolig stemme forsøgte hun at få os til at bevæge os med sløve rolige bevægelser. At mange af dem var på et ben, gjorde ikke hende job lettere. Især Mårten faldt grinende til jorden hver gang, vi skulle stå på et ben. Keith blev ved med at sige til Dolph Lundgren, at han ikke skulle stirre sådan på hans røv, når de gik på hug. Thai Chi er en dårlig sport, det er svært at give point, og dermed svært at finde en vinder. Det passede os ikke rigtig, da Danmark jo førte 1-0 fra Guitar Hero. Det blev dog ikke noget problem. For da vi skulle bøje os frem og dreje rundt på det ene ben med det andet stående ud bag os i ret vinkel som en kran, fik Keith sparket Dolph Lundgren i hovedet, og så tacklede han Keith bagfra. 

 

– Hej, siger jeg og sætter mig ved pigernes bord. Taler i dansk? Pigerne kigger op og deres sirenesang holder inde. – Lidt, siger en sorthåret pige. Hun ville være den kønneste af dem, hvis ikke hun havde et neon-orange halstørklæde og hue på. – Og jer andre? To af dem vipper med hånden. Den lækreste af dem siger naturligvis ikke noget. Sådan er pigers hierarki. Sociale væsner. Lader dem der har sværest ved at score indlede samtalerne, og håber at få dem afsat. Først derefter overvejer de deres egne behov. Som modydelse lytter de andre til dronningens kvaler over et hårdt liv med mange bejlere, hvor ingen lever op til forventningen. Det er et smukt fællesskab. Vi andre har kun én regel – først til mølle.

Jeg peger på Mårten, der stadig sidder ved det andet bord, men som jeg peger, kommer han ilende med sin irske kaffe. Klaphat, man tager ikke sin drink med. Er man tomhændet har man muligheder. Man kan tilbyde at tage med, når man selv går i baren, man kan blive tilbudt, hvilket giver en et praj om, at der er bid. Sidst men ikke mindst kan man bruge det som påskud til at forsvinde, hvis man finder ud af, at man har trukket en nitte. Han stiller sig ved siden af mig og siger hej på islandsk. De siger også hej. Så bliver han stående og ligner et fyrskib i hård kuling. Jeg kigger på en stol. Han bliver stadig stående: – Kender i Mårten? Huen smiler og siger: – Ja det er dig der god til at tegne. Mårten bliver rød i hovedet. Jeg skubber en stol hen mellem huen og mig selv, så kan hans røde hoved opbløde det orange skær, der blænder mig. Mårten sætter sig langt om længe ned. Starletten i hjørnet giver stadig ikke mine til at ville være med i samtalen. Det er ikke nødvendigvis et dårligt tegn. En af de to bob-bobbere siger noget på islandsk: – xxxxx. Morten svarer på islandsk. Pigerne smiler til ham, og så er der stille lidt. Hende i hjørnet åbner munden og siger noget på islandsk til Mårten. Katastrofeblinket begynder at køre i hjørnet af lokalet. Situationen gik fra lovende til uklar på to sekunder, så jeg er nødt til at kreere en situation, til at få klarhed: – Hvilken restaurant er den bedste, hvis man skal have noget godt Seafood?, spørger jeg. Fjerdemanden gør som hun skal, siger noget på islandsk og huen begynder at forklare hende noget. Jeg spørger Morten, hvad der lige skete. – Hun spurgte om ikke jeg var gift, jeg svarede ja og så spurgte hende ved bordenden om jeg så havde nogen børn, og jeg svarede en datter. Manden kigger på mig som uskylden selv. Hvilket han også desværre er. Jeg kan mærke et tic i nakken, men kommer i tanke om mit lille rendezvous med Elin. Godt det samme alt sammen. Pigerne er færdige med at konferere og siger navnet på et eller andet sted. Jeg svarer kort med det eneste ord, jeg indtil videre har lært gennem mine chats med Freyja: – Bless. Og så forlader jeg Caféen. Mårten den spade bliver siddende lidt. Pigerne kigger på ham. Jeg vinker til ham fra vinduet. Han udveksler lidt høfligheder med pigerne og kommer så. Han har stadig sin irske kaffe i hånden.

 

Tai Chi er en ædel meditationssport fra Kina. Keith er et frådende vilddyr fra de nordamerikanske skove. Livet er fyldt med skønne modsætningspar. Dette er bare ikke et af dem. Dolph, eller Nicklas som han rigtigt hedder, viser sig at være en værdig modstander, en svensk skovhugger med dyretække. Det lykkes ham at holde Keith på maven et stykke tid og give ham nogle lammende slag på ryggen og bagsiden af lårene. Men så kaster Claus sig over ham, så Keith får tid til at vende sig om. Mårten, der har tumlet grinende rundt på gulvet under kranøvelsen, råber Landskamp og hopper intetanende om situationens alvor ind i puljen. Tai Chi-instruktøren flopper argt. Hun viser sig overhovedet ingen indre ro at eje, i stedet råber og skriger hun, og forsvinder ud i baglokalet.

Jeg forsøger at hive Mårten ud af bunken, hvilket er en invitation til en ekstensivering af slagsmålets målestok hos to gange Mons, og snart ligger vi alle og ruller rundt på gulvet, og tegner røde linjer på det hvide gulv. Kampen slutter da Mårten begynder at hyle som en ulv. Folk holder langsomt inde. Et par slag bliver uddelt i de sidste sekunder, indtil alle trækker sig væk og slikker sår i et øjebliks gruppesolidaritet, over at festens midtpunkt lyder som et barn med kolik. Mårten ligger og tager sig til anklen. Det er ikke til at forstå hvad han siger, fordi han hviner samtidigt. Keith sidder uden at fortrække en mine i hjørnet med et blåt øje og en flænge på halsen. Nicklas har en blodig læbe og sidder og gynger på hug. Claus ligger fladt på ryggen og tager sig til skridtet. Jeg ligger på siden, min skulder er fuldstændig lam. Mons og Mons står op af væggen. Det ligner at de spejler sig i hinanden mens de rører ved hinanden pander. Tyksakken viser uventet karakter. Han går over til ølkassen og åbner en dåseøl. Han snupper et ordentligt drag. Derefter skovler han lidt is fra spanden med sprutflasker over i sin hue. Han løfter Mårtens hånd og lægger huen på anklen. Han kigger rundt på os alle. Bortset fra Keith ligner vi alle, at vi lige er blevet taget i stå og danse i en af vores mors kjoler. I Niklas tilfælde også hendes læbestift.

1-1, siger tyksakken, der er ikke nogen, der brokker sig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: